Historien

 

Rumænien har i sin nuværende form eksisteret i mindre end 100 år. Den sidste store territorielle omrokering er sket efter anden verdenskrig. Men området har været beboet længe. I 2002 blev det ældste jordiske rester af det moderne menneske Homo sapiens sapiens i Europa fundet i "Grotten med knogler" (Peştera cu Oase) nær Anina i det nuværende Rumænien. Resterne er omkring 42.000 år gamle og er blevet kaldt "John af Anina" (Ion din Anina).
De tidligste skriftlige kilder om mennesker i det territorium, der nu er Rumænien, kommer fra Herodot i år 514 f.v.t. I ét af hans skrifter nævner han, at stammeforbundet Getae blev slået af den persiske kejser Darius den Store under hans kampagne mod skyterne. Dakerne, ligesom Getaerne, var en gren af Thrakerne, og beboede Dacia (Dakien) (svarer til det nuværende Rumænien og Moldova republikken) og dele af Moesien (nordlige Bulgarien). Det dakiske kongerige nåede dets maksimale omfang under kong Burebista (82 – 44 f.v.t.)
Regionen blev nøje ransaget af det romerske rige, da den romerske provins, der grænser op til Donau, Moesien, blev angrebet af Dakere i år 87 e.v.t. under kejser Domitians styre. Dakerne blev til sidst slået af Romerriget under kejser Trajan i to slag, der strakte sig fra år 101 til år 106 og kernen af deres kongerige blev gjort til en romersk provins. Rumænerne, der taler et sprog af latinsk oprindelse, fører med stolthed deres oprindelse tilbage til den romerske koloni Dacia. Selvom området er kommet under stærk slavisk indflydelse efter 600-tallet som følge af store migrationer, har det rumænske sprog bevaret sin latinske struktur. Op til 1600-tallet har det rumænske samfund været påvirket af slaviske skikke, traditioner og kultur. Den ortodokse kirke har været dominerende og den accepterede det slaviske sprog, betragtet som et civiliseret og kulturelt sprog. Først efter 1600-tallet begynder det rumænske sprog at blive anvendt og accepteret i mere bred forstand. Dog blev det kyrilliske alfabet først i 1800-tallet officielt skiftet ud med det latinske.

Krønikeskriver Grigore Ureche (1590-1647) skriver, at Rumænien ligger på trængslernes vej. Og der har virkelig været mange "trængsler" fra alle mulige invasioner og undertrykkelser igennem tiderne.
Efter er blevet koloniseret af romerne, invaderet af hunnerne og visigoterne efter 300-tallet og senere af de slaviske stammer, er området blevet erobret af tyrkerne (osmannerne) efter 1300-tallet, og deres herredømme varede i 500 år. Dele af området blev senere besat af det Østrigsk-Ungarske Kejserrige (Transsylvanien) og russiske imperium (Bassarabien).
Mange har gennem tiderne forsøgt at samle de rumænske regioner. Det første store forsøg på en union var i år 1600, under Mihai Viteazul (Michael den Modige). I 1859, i fyrst Alexandru Ioan Cuzas regeringstid, slog de to rumænske fyrstedømmer, Tara Romaneasca(Valakiet) og Moldavien, sig sammen og dannede, hvad der blev kernen i det moderne Rumænien. I 1877, efter en krig mod det tyrkiske rige sammen med russerne, kunne de to samlede nationer fejre deres uafhængighed. Den 500 år lange tyrkiske dominans var slut. I 1918 skabte den store union mellem de to stater og Transsylvanien, Bukovina og Basarabien (nuværende Moldova republikken) grundlaget for det nuværende Rumænien.  
Resten, er moderne historie og mere kendt. Under anden verdens krig, mister Rumænien i 1940 først Basarabien og Bukovina til Sovjet Unionen og senere Transsylvanien til Ungarn, som på daværende tidspunkt var allieret med Tyskland. Senere, laver Rumænien en alliance med Tyskland i deres krig mod Sovjet Unionen (på øst fronten). Efter 1944, skifter Rumænien side ved en kup og vender sig mod tyskerne. Sovjet Unionen besætter landet og i 1947, kommunisterne kommer til magten og kongen er tvunget til at abdicere og forlade landet. Rumænien bliver først en folkelig republik og senere en socialistisk republik, med Ceausescu som det mest kendte diktator ved magten. Hans regeringstid varede i mere end 20 år, indtil han blev væltet af revolutionen i december 1989.
I dag, er Rumænien et demokratisk land og medlem af EU. Et land som har stadig mange sår at helbrede, men som endelig er kommet på den rette vej. Efter hundrede og hundrede af år med fremmed dominans, krige og undertrykkelse, efter 45 år kommunisme, er rumænerne glade for deres frihed og uafhængighed og føler at de endelig har fået deres plads i Europa.